Hvis du er interesseret i en JUVÉDERM® -behandling, skal du først booke en konsultation med en behandler.

Uanset om du allerede har en klar idé om, hvilket område du vil behandle, eller bare vil vide mere, sørger behandleren for at vejlede dig gennem dine alternativer og kan skræddersy en personlig behandlingsplan til dig. Der er ikke noget krav om, at du skal booke en behandling efter din konsultation – det er et møde, som skal få dig til at føle dig tryg og give dig alle de informationer, du har brug for.

Udfyld spørgsmålene herunder. De hjælper dig med at identificere dine mål og de områder, du vil behandle. På baggrund af dine svar skabes der et billede/en profil, som du kan tage med til din konsultation.

Du er velkommen til at supplere med dine egne billeder af dig selv. Deter en hjælp for din behandler at se dine forskellige ansigtsudtryk (for eksempel når du smiler eller rynker panden).

Hvert besøg tager mellem en halv og en hel time. Samtlige JUVÉDERM® -produkter indeholder et bedøvelsesmiddel, som kan lindre eventuelt ubehag i forbindelse med selve behandlingen.

Resultaterne vil kunne ses kort efter behandlingen. Der kan forekomme en vis rødme eller hævelse omkring injektionsstederne.

Du kan som regel fortsætte dine daglige gøremål, men det afhænger af, hvilken behandling du har fået udført. Din behandler fortæller dig, hvad der gør sig gældende for dig.

I forbindelse med din konsultation kan det være en god idé at stille nogle af følgende spørgsmål til din behandler, inden du booker en tid:

SPØRGSMÅL 1: Kan du fortælle mere om din uddannelse og erfaring? Du bør kun få injektioner af en uddannet og kvalificeret behandler, somtrygt kan fortælle om sine erfaringer og guide dig gennem konsultationen.
SPØRGSMÅL 2: Må jeg se nogle eksempler på tidligere behandlinger, som du har udført? Bed om at få lov til at se før- og efterbillleder af patienter, som din behandler har behandlet. Bed også om at se billeder af resultatet hos de patienter, som behandleren har udført lignende behandlinger på.
SPØRGSMÅL 3: Hvilket brand bruger I? Spørg dem, hvilket brand de bruger, og hvorfor? Du skal kun lade dig injicere med fillers, som er godkendt og/eller certificeret af Lægemiddelstyrelsen.
SPØRGSMÅL 4: Hvilken behandling skal jeg have for at opnå det resultat, jeg vil have? Kan du forklare min behandlingsplan? Din behandler skal være i stand til at knytte sit svar til det følelsesmæssige aspekt af det udseende, som du ønsker at opnå. Det skal handle om, hvad der er vigtigt for dig at føle (dvs. hvordan helheden skal føles, ikke kun det endelige resultat, når det gælder specifikke "linjer"). En god behandler vil fortælle dig, om dit ønskede udseende er muligt at opnå og bør anbefale en behandlingsplan. Behandlingsplanen bør også inkludere priser, så alt er klart og tydeligt lige fra starten.

FIND KLINIK

Find en klinik tæt på dig, og book en konsultation med en behandler.